Bryllupsklokker

Saa er jeg i Arizona. Jeg er her fordi Ros og Jims soen, Justin, skal giftes. Jeg kom herned mandag. Floej hele natten. Sov godt i forhold til at jeg var paa et fly. De sidste par dage har rent ud sagt vaeret moegkedelige. Der er ikke rigtig noget at lave. Vi har pyntet lidt op til brylluppet og hjulpet med at klargoere(rengoere!) Anna, bruden, og Justins nye lejlighed, men alting er saa organiseret at opgaverne hurtigt slap op. Ikke noget jeg er saa vant til... :)
i dag sner det. Meget - omkring 25cm. det gjorde det ogsaa i gaar. Paa grund af sneen var der mange trafikproblemer. Nogle af dem som skulle have kommet med fly i gaar kunne ikke tage afsted paa grund af de endnu stoerre vejrproblemer paa oestkysten. Men nogle kom da frem: Jims bror, hans kone og deres boern. Der er ni af dem. Altsaa boernene. Faktisk kun otte lige nu, fordi en er fanget paa oestkysten. Eller er maaske paa vej. Det ved jeg ikke. Jeg laante en conmputer af en af boernene, en pige paa sytten. Deler nu vaerelse med hende og hendes fjortenaarige soester. De er begge rigtig flinke. De keder sig lige saa meget som mig.
Proevebrulluppet eller "the rehursal dinner" skulle have vaeret i aftes, men fordi der mangler gaester er det udsat til i morgenformiddag. Der er to dage til brylluppet.
Hvis der er nogen der har forslag til hvad vi kan lave vaer soed at skrive. Vi mangler det desperat!

PS. Vil skrive om thanksgiving og jul naar jeg igen kommer hjem, eller paa et andet tidspunkt hvor jeg har tid.

Jeg er stadig i live!

Først og fremmest vil jeg undskylde for ikke at have opdateret før. Mit førstepriotet nytårsforsæt vil være at skrive lidt oftere. At jeg ikke har skrevet før betyder at jeg har meget at indhente. Grunden til at jeg ikke har opdateret er nemlig at jeg har haft så tralvt med så meget andet. Så jeg er stadig i live, jeg har bare haft for få timer i døgnet til at leve i.

Fortsættes... Flyver til Arizona nu:)

San Francisco og Termination Dust

Selvom det måske ville være mere spændenende at høre om San Francisco vil jeg starte med termination dust, da det er det der har størst indflydelse på mit ophold.

Termination dust betyder "forandringens støv" eller noget i den stil. Pludselig når man står op en morgen ligger der et fint lag af sne på toppen af bjergene, som langsomt kryper nedad, indtil sneen begynder at falde her. En ting der tilsyneladene har været mærkeligt ved dette år var at det første snefald var at det kom før sneen havde nået særlig langt. Men det tælte ikke rigtig som et snefald, for det hele smeltede igen.

Så til San Francisco: Det var en helt fantastisk tur! Calefornien er skøn og sommervarm. Vinmarkerne strækker sig over det ellers brune landskab og over det er en smuk evigblå himmel med kun få vatskyer.
Det var sådan mit indtryk var af Napa, byen hvor jeg brugte mine første dage af min lidt for korte udvidede weekend. Jeg boede hos Ros bror og svigerinde. Hendes bror er biavler ligesom deres far var det. Det hele så lidt rodet ud, men jeg havde det godt og de var rigtig søde. i Napa fik jeg også mulighed for at møde Mr. and Mrs. America aka Ros' søster og svigerbror. Mens Ros er noget af det mest uamerikanske man kan forestille sig er hendes søster lige det modsatte: De har et rigtigt amerikansk køleskab, hvilket ikke er så populært i Alaska, manden havde en Hawaiiskjorte på, deres yndlingssted er Disneyland og her kommer det; de havde et Mickey Mouse badeværelse! Hvis det ikke er amerikansk, så ved jeg snart ikke hvad.

Napa var næsten lige så dejlig som selve San Francisco. Der er det mere almindeligt med overskyet vejr og det er koldere, fordi byen ligger nærmere til vandet. SF ligger i nogle bakker, og alle gaderne er formet efter det. Det er ikke som i København, det er nærmere som en rutsjebane. Skyskraberne rejser sig højt og stolt over den travle menneskemængde under dem... Hvilket er en lille smule klaustrofobisk.
I SF fik Ros overrakt en lægepris, den egentlige årsag for turen dertil. Jim var ikke med. Vi kørte gennem chinatown og var på sightseeing på fishermans wharf. Om aftenen var vi på en vietnamesisk restaurent med hendes venner og kollegear der var kommet for at ønske tillykke med prisen. Maden var pragtfuld og udsigten vidunderlig. Man kunne se ud til Bay Brigde, der lyste i mørket...
Fra vores hotelværelse var udsigten næsten endnu skønnere. Det lå på 34. sal og man kunne se lige ned til Market Street og ud over alle højhusene. Værelset havde et dejlig dybt badekar og tilhørende badekåber og pusser. Mmmm.
Uden at sige at jeg ikke værdsatte dagen forinden, for det gjorde jeg virkeligt, som måske kunne høres, kunne jeg endnu bedre lide dag 2 i SF som også var den sidste dag. Jeg fik morgenmad fra Starbucks, lavede lektier(hvilke jeg havde fået sparet en god possion sammen af på grund af mit fravær fra skolen) indtil Ros kom tilbage fra et foredrag. Og så tog vi på shopping. Vi var i Mazy's, der ligner Magasin rigtig meget, men med det største udvalg af kjoler jeg nogensinde har set. En af Ros' veninder var der som utrolig kyndig shoppingassistance. Jeg købte en rød kjole som jeg håber på at kunne bruge til Ros' søns, Justin, bryllup i januar. Den er lidt tyk, så jeg skulle ikke fryse.
Da vi var færdige med at shoppe tog vi elevatoren til første etage og The Cheesecake Factory. Vi havde lige tid til at spise frokost og et stykke vidunderlig cheesecake(ostekage) før kørte til lufthavnen. Alting har en pris, vi var lige ved at misse flyet, men til vores held var det forsinket.
Det var virkelig en vidunderlig tur.

Men nu er jeg hjemme i Alaska, hvor det fryser om natten og er koldt om dagen. Selvom jeg måske har fået det til at lyde forfærdeligt efter min lovprisning af Calefornien, er det íkke sådan. Selvfølgelig ville jeg overhovedet ikke have noget imod de 70-80 grader Fahrenheit som resten af landet ligger og svømmer rundt på, men det her har nu sin egen charme. Og jeg tror på at hvis jeg holder fast i den indstilling vil den her oplevelse blive lige så god, som havde jeg boet i en anden stat, blot anderledes.

Til slut vil jeg lige nævne at jeg sidder og lytter til P3, den danske. Hvordan det kan lade sig gøre ved jeg ikke. Nu kommer radioavisen så det bliver alt for nu.

Ps. Her i weekenden besteg jeg mit første bjerg og jeg har fået købt mig en dejlig puffet grøn og pink vinterjakke. :)

Hvad blev der af homecoming?

Jeg blev lige opmærksom på at der ikke er et indlæg om min homecoming og turen til Denali Nationalpark, selvom jeg er temmelig sikker på at jeg allerede har skrevet det... Mystisk!

Men her kommer det så:

Min værtsmor, Ros', bror var på besøg. Han er retarderet, en klog retarderet, og sød. Han hedder Phil.

Fredag aften var vi på State Fair, noget lidt a’ la Løgumkloster markedet, hvis i kender det, og alle forskellige slags grønsager og dyr blev bedømt. Ros og Jim, mine værtsforældre, havde dyrket et kæmpe kålhoved, så Phil kunne deltage i konkurrencen om det største kålhoved. På trods af sine cirka 26 pund var det desværre ikke i nærheden af at vinde.

Det var en rigtig hyggelig aften, jeg fik smagt kalkunlår og en stor cremebolle, købt en sweater og noget honningslik og prøvet en forlystelse kaldet ”Hammeren” sammen med Jim; Det ligner en hammer, hvor man sidder i hovedet og bliver slynget hele vejen rundt, og et par gange sidder man stille med hovedet nedad. Det var lidt skræmmende, men også meget sjovt.

Lørdag var der Homecoming. Det er en skolefest, som starter ud med at skolens forskellige hold spiller mod en anden skole, og om aftenen er der et skolebal.

Fordi jeg er på Flagfootball-holdet skulle jeg også spille. På trods af at vi havde den bedst fungerende kamp indtil videre, tabte vi – igen. Er temmelig sikker på at alle skolens hold tabte den dag…

Jeg så lidt af den rigtige Homecoming kamp, en amerikansk fodboldkamp med cheerleadere og orkester. Nåede desværre ikke at se så meget at, jeg fik et ordentligt overblik, for i halvlegen tog jeg hjem til en pige fra skolen, for at gøre mig klar til festen.

Det tog sin tid, men var rigtig hyggeligt.

Til festen dansede jeg ikke så meget, da ”dansen” mest bestod af en tætpakket klump af elever på midten af gulvet, der bevægede sig så meget/lidt som de nu kunne.

Jeg gik rundt sammen med nogle piger jeg sidder ved bord med til frokosterne, og havde en rigtig dejlig aften.

Næste morgentog vi (Jim, Ros, Phil, Kobuk(deres hund) og jeg) af sted til Denali Nationalpark.

Vi kørte derop og camperede natten over. Omkring campingpladsen var der helt fuldt af små tranebær, så vi fik plukket nok til flere års forbrug.

Næste dag tog vi en bus ind i selve parken. Det var helt utroligt smukt. Bjergene var klædt i røde, gule og grønne efterårsfarver, og himlen var fuldstændig skyfri. Normalt er det svært at se hele bjergene på grund af skyerne, men jeg var så heldig at få lov at se hele det fantastiske sceneri. Ud over bjergene så jeg også en brunbjørn temmelig tæt på, rensdyr, elsdyr, jordegern og dallsheep(store hvide får).

Det var helt ubeskriveligt.

Det her er taget fra et brev jeg skrev til min farmor og farfar. Det er nok det jeg har fået forvekslet med et blogindlæg.

Jeg skrev brevet onsdag, d. 8. september 2010

Nu bliver ingen minder glemt!

Efteråret kommer!!!

Ja, så er det for alvor blevet efterår, suk... Snart skal sneen ligge i dynger og og graderne på omkring 0 - fahrenheit. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget det er i celsius, men jeg ved da så meget som at 34 grader er vores nul. Hvilket vi forøvrigt har været under de sidste par morgener. Men heldigvis føler jeg det ikke så koldt som det burde, så intil videre er det kun vandet der fryser, ikke mig.
Det er helt fantastisk som sæsonen er skiftet, fra at være 22 grader, faldt temperaturen til 12 i løbet af en uge.
Uden at klage alt for meget vil jeg jeg sige er efteråret heroppe er utrolig smukt. Bladene er skrapt gule og bjergene er brune.

I må undskylde at jeg ikke har fået skrevet noget før, men man skal jo også have lidt at skrive om:)
Mine værtsforældre har været i Oregon og cykle et stort cykelløb og i mellemtiden har boet hos nogle af deres venner. Det er et par på Jim og Ros' alder med 3 børn. den yngste er på min alder og hjemmeskolet. Meget flink. Jeg var ude og se et operastykke med dem den første aften. Det var rigtig sjovt. Jeg ved ikke om i kender hende, men det var en biografi om en ældre dame der pludselig besluttede sig for at synge opera, og sang pivfalsk. Men på grund af hendes pengepung fik hun lov til at synge de største steder i USA. Skuespillet var opført af kun to personer, men så godt som havde der været hundrede.
Udover det gik ugen meget roligt, som et lille pusterum før Ros kom hjem, Jim var fortsat til Hawaii, til en tandlægekongres.

Jim kom hjem i forgårs, og før Ros og jeg hentede ham i lufthavnen var vi ude og spise på Red Robin, en buger restaurent. Da Jim hentede mig fra flagfootball, tpg vi ud og spise på en vietnamesisk restaurent. Man forestiller sig ofte, jeg gør i hvert fald, at amerikanere tit spiser ude. Det gør de vidst også bare ikke så meget i Alaska, for maden er en hel del dyrere, pga af den lange rejse. Prisnivauet ligger på¨linje med dansk mad.

I aften skal jeg ud og se en film hos en pige jeg spiser frokost sammen med. Nogle af de andre piger fra frokostbordet kommer også, og jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig hyggeligt.
Andre status ting for i dag må være at vi tabte flagfootballkampen ligesom alle de andre kampe, men alle er stadig positive og det er en fornøjelse at spille. Desværre slutter sæsonen snart pga af den kommende vinter, men så jeg jeg begynde til langrend.
Jim købte et belgisk vaffeljern til Ros i går, så ser frem til nogle vafler i morgen:)
Om en uge går turen til San Fransisco, og jeg glædsr mig helt enormt! Jeg håber jeg kan komme til at shoppe lidt, for tingene skulle være en del billigere dernede.
Apropos shopping har jeg fået købt mig to nye cardigans og er lige blevet færdog med at strikke et par fingerløse handsker.

Det var så vidst alt for nu. Skal prøve at få skrevt llidt oftere fremover.
Kh Anne

Skolestart, fisketur, bærplukning, kirke og alt det andet jeg ikke har haft tid til at skrive om

Denne dag er speciel.
Den er speciel fordi den på trods af de 18 grader er den første efterårsdag. Om en måned vil den første sne højst sansynligt falde... Dagen er speciel fordi jeg nu har gået præcis en uge i skole.
Skolen er ikke enormt stor, men stor nok til mig. Den ligger i nogle helt ekstremt smukke omgivelser, bjerge på hele den ene side (Har jeg nævnt det før...?). Jeg har mit eget locker og kan nu helt selv finde ud at åbne det op, lærene er flinke og de andre elever er venlige. For at i kan få et lidt bedre indblik i min skoledag vil jeg liste alle mine klasser og korte beskrivelser op.
1. time: World Mythologi. En enegelsk klasse for seniore med fokus på myter og legender. (Overvejede at skifte til english 11, en almindelig engekskklasse for juniore (den årgang jeg tilhøre) for at få et lidt mere kulturelt indblik, men alle klasser var deværre fuldt optagede.)
2. time: Art. Være kreativ på alle mulige måder. Glæder mig til at lave noget færdigt så jeg kan vise jer det.
3. time: Chemistry. Har en humoristisk lærer fra Texas, som pepper undervisningen op. Kan ellers godt lide faget, som er gået hen og blevet mit yndlings sammen med Art.
-Lunch break: På førstedagen gik jeg hen til det nærmeste bord og spurgte om jeg måtte sidde sammen med dem. Siden da har de vist sig at være meget søde.-
4 time: Algebra. Det er noget svært stof og mange lektier, men læreren er tålmodig, så jeg skal nok få bugt med det!
5. Time: US History. Flink lærer, halv nordmand. En viking som jeg selv ( Eller noget i den stil). Det er indtil videre det fag som har lidt mest under de mangefoldige aktiviter min familie udsætter mig for. ( :) )
6. time: Keybording. Et halvt år skal jeg lære at skrive ordenligt på et computertastatur... Mon ikke jeg når at blive træt af det inden? Skiftede til dette fag fra tysk. Denne dag er også meget speciel fordi jeg har indsæt noget meget vigtigt, og derfor har trang til at banke mit hovedet ned i bordet. "Vurder ikke hunden på hårene": Jeg skulle måske ikke have skiftet fra tysk. Min begrundelse for dette, var at jeg forlængst havde nok "lektiefag". Vi havde kun et par dage til at ombestemme os, hvis det var det vi ville, og det tror jeg bare er for få. I hvert fald har det resulteret´i at jeg hver dag, hele det næste halvår skal sidde foran en computerskærm og taste asasasas, lige hvor tysk var begyndt at blive spændene. Men jeg tror jeg overlever, for det skal jeg. Jeg nægter simpelthen at gå tilbage til the counsling office og bede om at blive flyttet tilbage. Jeg vil få mere brug for tysk end computerskrivning i fremtiden? Det finder jeg desværre først ud af til den tid.

Der er så meget jeg ikke har fået skrevet om. Jeg har blandt andet været ude og fiske og fanget en laks, som var en mulig derby-deltager. Bare ærgeligt at det var dagen før derbyet begyndte... Jeg kom hjem lettere gennemblødt efter omkring 6 timer på havet. Det betyder ikke at jeg ikke nød det. Jeg tror, det vil være en af de ting, jeg stadig kan huske om 20 år.

I lørdags (det er nu tirsdag) var jeg ude og plukke bær med Ros og en af hendes veninders familie. Bærplukning er en ting man gør ehr, lige så vel som at tage en tur til stranden. Det er en familie aktivitet, jeg må sige er ganske hyggelig. Bærene findes adskillige steder i vores område og gror på klippeskråninger. Veninden (Jill) og familien er nogle utroligt søde mennesker. Hun har 3 børn, en pige på 14 og to yngre drenge.  Begge drengene er helt bjergtagede af lego og starwars. Efter vi var færdige med at plukke bær, havde jeg fået at vide hvorfor der ikke længere bliver produceret træ-legoklodser, hvilke legostarwarsspil der var de bedste, samt en helt masse andet.

Kirken er helt anderledes end den hjemme i Danmark. Kirken er for det første ikke bar en kirke med våbenhus, kirke og måske et lille præstekontor. Kirken min værtsfamilie går til er en skole og gudstjenesterne bliver holdt i gymnastiksalen. Det er ikke fordi de ikke har pengene til det, men kirken er simpelthen bare en kristen skole. Under den første gudstjeneste blev jeg trukket med ned i kælderen af en ældre pige, hvor de havde søndagsskole. Meget specielt.
Sangener er bestemt heller ikke som de danske salmer. I enden af salen er en scene og på scenen står der et band, med elguitar, keybord, flyel, korsangere og forsangere. Jeg tror jeg vil klassifisere sangene til at være kristen pop. Det er anderledes, men en hel del sjovere.
Under sangene, står man op, og hvis man har lyst kan man gå op og bede ved knælebænken. På bænken står der flere pakker med kleenex.
Kirken har en ungdomsklub hver søndag aften. Jeg har deltaget to gange, og det er rigtig hyggeligt. Nogle medbringer deres bibel, og der er holdt en lille gudstjeneste. Bagefter gik vi udenfor og spillede ultimate - et freespee-spil.

I aften skal jeg ikke andet end ud se flagfootball, hvor jeg desværre ikke kan deltage, fordi der var noget med nogle papire. Måske skal jeg med ud og se Jim stemme, for der er valg, om hvad er jeg ikke helt sikker på.
Jeg føler i hvert fald at jeg har lidt mere tid end sædvanlig, og at jeg derfor har haft overskud og tid til at sætte mig ned og få dette skrevet.

Fra mit værelse kan jeg se et bjerg, træer og at himlen er blå. I dag er en god dag.

Hvad er en quarterback???

Fra før jeg ankom havde jeg besluttet mig til at jeg skulle gå til en sport. En pige, Nikki, som var med ude og hente mig i lufthavnen anbefalede mig "flag football", som er en ikke-kontakt udgave af ameriansk fodbold. Jeg fulgte hendes råd, og indtil videre føles det som den rigtige sport. Jeg er normalt ikke en der svinger så godt med bolde, i hvert fald ikke de runde af slagsen. Jeg er en "boldmongol", som min far kalder det. Men af en eller anden årsag lykkes det bedre for mig med de amerikanske fodbolde. Det er ikke fordi jeg er et naturtalent, men jeg formår da at holde mig på et middelt niveu.

Aftenen før min første træning begyndte forklarede min værtsfar, Jim, mig mig så om de forskellige positioner. Jeg vidste ikke engang hvad en quarterback var, som åbenbart er den vigtigste spiller på banen. Det ved jeg så nu... Nogenlunde.

Det er meningen at vi skal træne hver dag efter skole i 2 timer i hele efterårssæsonen. Den første træning var
Banen ser ikke helt ud som jeg havde forestillet mig. Den er nemlig lavet af plastic. Kunstigt græs er der dog mange fordele ved: Det bliver ikke mudret, det skal ikke slås og kridtstregerne holder for evigt. Faktisk har jeg svært ved er se noget dårligt ved det, så længe det ikke bliver brugt i haver.
Til træning, de 2 dage det indtil videre har varet, har jeg lært at aflevere/ modtage bolden på cirka 5 forskellige måder, tage flag og undgå at blive taget. Det sidste er nok det jeg er bedst til. Flagene er 3 bånd i et bælte om hoften. I stedet for at tackle en person, skal man rive bæltet af.

Det sidste nye er så at jeg har været ude og købe alt udstyret. Man er ikke klædt på ligesom drengene, da det er en ikke-kontakt sport og derfor ikke behøves, men det endte alligevel ud med at jeg fik købt mig et bar fodboldstøvler, tighst til under shortsene, hvis de nu skulle blive revet ned sammen med flagene, sokker i skolens farver (sølv og mørkeblå) og en tandbeskytter. Man skal varme den op og bide i den, men fordi jeg mangler 3 tænder (mælketænder) blev den skæv i den ene side. Jim har sagt at jeg en dag kan komme ned på hans arbejde og få lavet en ordenligt én (i flotte farver). Hurra for at min værtsfar er tandlæge!!!
Det var egentlig meningen jeg skulle have været ude og shoppe med 2 piger, men de kunne desværre ikke alligevel. I stedet blev det til en rigtig hyggelig tur med min Ros, min værtsmor, hvor vi først shoppede lidt og bagefter tog hen på en lille fransk café :)

Vel ankommet

Først nu her, næsten en uge efter ankomst til mit nye hjem, har jeg fået tid til at blogge...

Heroppe er det lidt koldere end de fleste andre steder på denne årstid, omkring 15 grader celcius, men det er jo ikke så galt. Den by jeg bor i, Eagle River, Alaska, ligger i en dal mellem nogle bjerge og strækker sig over omkring 20 km. I centrum ligger der nogle indkøbscentre og lidt uden for centrum, skolen. Skolen er meget ny, kun 5 år gammel. Jeg glæder mig mig til at begynde, hvilket jeg skal på onsdag, d. 18. august. I området ligge også en militærbase, så en del af eleverne på skolen er "militærbørn".

Min familie er alletiders. De er helt utrolig aktive, næsten antiamerikanske. De spiser det meste med grovmel i, og deres tv har ingen kanaler. De overvejer dog at få kabel(jah!!!), da man ikke kan modtage satelit/antenne i dalen. Dog har de stadig en af de mest væsentlige amerikanske kvaliteter, deres udadvendthed.
De hedder Rosalyn og James, har 2 hjemmefraflyttede børn ved navn Justin og Colin, og Kobuk, en gul labarador.
Huset er stort, ligesom de fleste huse her omkring, dog med en masse sjove kanter. Mit værelse er f.eks. 6-kantet. Jeg har mit eget badeværelse og walk-in closet, der er fyldt om med Colins ting, da det før var hans værelse. Til både bade- og soveværelset har vi værelset ude og købe nye ting, så det hele er kommet til at se rigtig fint ud.

De har udnyttet det ekstremt sommerlige vejr (!?) og vist mig en masse af de lokale specialiter. Vi har bl.a. været ude og sejle i kajak, set en gammel guldmine, et orange bjerg og plukket blåbær.
Jeg har hilst på de fleste af deres naboer og venner, jeg må sige det er lidt overvældene, men de er meget søde, og jeg skal nok få lært de fleste navne i løbet af året.

Om lidt skal jeg hen til min første rigtige flag football træning, som er en ikke-kontakt udgave af amerikansk fodbold. Så må jeg se hvordan det går...

Der er helt sikkert en helt masse jeg burde og gerne vil fortælle, men som jeg ikke kan huske, så det her bliver alt for denne gang :)