Skolestart, fisketur, bærplukning, kirke og alt det andet jeg ikke har haft tid til at skrive om

Denne dag er speciel.
Den er speciel fordi den på trods af de 18 grader er den første efterårsdag. Om en måned vil den første sne højst sansynligt falde... Dagen er speciel fordi jeg nu har gået præcis en uge i skole.
Skolen er ikke enormt stor, men stor nok til mig. Den ligger i nogle helt ekstremt smukke omgivelser, bjerge på hele den ene side (Har jeg nævnt det før...?). Jeg har mit eget locker og kan nu helt selv finde ud at åbne det op, lærene er flinke og de andre elever er venlige. For at i kan få et lidt bedre indblik i min skoledag vil jeg liste alle mine klasser og korte beskrivelser op.
1. time: World Mythologi. En enegelsk klasse for seniore med fokus på myter og legender. (Overvejede at skifte til english 11, en almindelig engekskklasse for juniore (den årgang jeg tilhøre) for at få et lidt mere kulturelt indblik, men alle klasser var deværre fuldt optagede.)
2. time: Art. Være kreativ på alle mulige måder. Glæder mig til at lave noget færdigt så jeg kan vise jer det.
3. time: Chemistry. Har en humoristisk lærer fra Texas, som pepper undervisningen op. Kan ellers godt lide faget, som er gået hen og blevet mit yndlings sammen med Art.
-Lunch break: På førstedagen gik jeg hen til det nærmeste bord og spurgte om jeg måtte sidde sammen med dem. Siden da har de vist sig at være meget søde.-
4 time: Algebra. Det er noget svært stof og mange lektier, men læreren er tålmodig, så jeg skal nok få bugt med det!
5. Time: US History. Flink lærer, halv nordmand. En viking som jeg selv ( Eller noget i den stil). Det er indtil videre det fag som har lidt mest under de mangefoldige aktiviter min familie udsætter mig for. ( :) )
6. time: Keybording. Et halvt år skal jeg lære at skrive ordenligt på et computertastatur... Mon ikke jeg når at blive træt af det inden? Skiftede til dette fag fra tysk. Denne dag er også meget speciel fordi jeg har indsæt noget meget vigtigt, og derfor har trang til at banke mit hovedet ned i bordet. "Vurder ikke hunden på hårene": Jeg skulle måske ikke have skiftet fra tysk. Min begrundelse for dette, var at jeg forlængst havde nok "lektiefag". Vi havde kun et par dage til at ombestemme os, hvis det var det vi ville, og det tror jeg bare er for få. I hvert fald har det resulteret´i at jeg hver dag, hele det næste halvår skal sidde foran en computerskærm og taste asasasas, lige hvor tysk var begyndt at blive spændene. Men jeg tror jeg overlever, for det skal jeg. Jeg nægter simpelthen at gå tilbage til the counsling office og bede om at blive flyttet tilbage. Jeg vil få mere brug for tysk end computerskrivning i fremtiden? Det finder jeg desværre først ud af til den tid.

Der er så meget jeg ikke har fået skrevet om. Jeg har blandt andet været ude og fiske og fanget en laks, som var en mulig derby-deltager. Bare ærgeligt at det var dagen før derbyet begyndte... Jeg kom hjem lettere gennemblødt efter omkring 6 timer på havet. Det betyder ikke at jeg ikke nød det. Jeg tror, det vil være en af de ting, jeg stadig kan huske om 20 år.

I lørdags (det er nu tirsdag) var jeg ude og plukke bær med Ros og en af hendes veninders familie. Bærplukning er en ting man gør ehr, lige så vel som at tage en tur til stranden. Det er en familie aktivitet, jeg må sige er ganske hyggelig. Bærene findes adskillige steder i vores område og gror på klippeskråninger. Veninden (Jill) og familien er nogle utroligt søde mennesker. Hun har 3 børn, en pige på 14 og to yngre drenge.  Begge drengene er helt bjergtagede af lego og starwars. Efter vi var færdige med at plukke bær, havde jeg fået at vide hvorfor der ikke længere bliver produceret træ-legoklodser, hvilke legostarwarsspil der var de bedste, samt en helt masse andet.

Kirken er helt anderledes end den hjemme i Danmark. Kirken er for det første ikke bar en kirke med våbenhus, kirke og måske et lille præstekontor. Kirken min værtsfamilie går til er en skole og gudstjenesterne bliver holdt i gymnastiksalen. Det er ikke fordi de ikke har pengene til det, men kirken er simpelthen bare en kristen skole. Under den første gudstjeneste blev jeg trukket med ned i kælderen af en ældre pige, hvor de havde søndagsskole. Meget specielt.
Sangener er bestemt heller ikke som de danske salmer. I enden af salen er en scene og på scenen står der et band, med elguitar, keybord, flyel, korsangere og forsangere. Jeg tror jeg vil klassifisere sangene til at være kristen pop. Det er anderledes, men en hel del sjovere.
Under sangene, står man op, og hvis man har lyst kan man gå op og bede ved knælebænken. På bænken står der flere pakker med kleenex.
Kirken har en ungdomsklub hver søndag aften. Jeg har deltaget to gange, og det er rigtig hyggeligt. Nogle medbringer deres bibel, og der er holdt en lille gudstjeneste. Bagefter gik vi udenfor og spillede ultimate - et freespee-spil.

I aften skal jeg ikke andet end ud se flagfootball, hvor jeg desværre ikke kan deltage, fordi der var noget med nogle papire. Måske skal jeg med ud og se Jim stemme, for der er valg, om hvad er jeg ikke helt sikker på.
Jeg føler i hvert fald at jeg har lidt mere tid end sædvanlig, og at jeg derfor har haft overskud og tid til at sætte mig ned og få dette skrevet.

Fra mit værelse kan jeg se et bjerg, træer og at himlen er blå. I dag er en god dag.

Hvad er en quarterback???

Fra før jeg ankom havde jeg besluttet mig til at jeg skulle gå til en sport. En pige, Nikki, som var med ude og hente mig i lufthavnen anbefalede mig "flag football", som er en ikke-kontakt udgave af ameriansk fodbold. Jeg fulgte hendes råd, og indtil videre føles det som den rigtige sport. Jeg er normalt ikke en der svinger så godt med bolde, i hvert fald ikke de runde af slagsen. Jeg er en "boldmongol", som min far kalder det. Men af en eller anden årsag lykkes det bedre for mig med de amerikanske fodbolde. Det er ikke fordi jeg er et naturtalent, men jeg formår da at holde mig på et middelt niveu.

Aftenen før min første træning begyndte forklarede min værtsfar, Jim, mig mig så om de forskellige positioner. Jeg vidste ikke engang hvad en quarterback var, som åbenbart er den vigtigste spiller på banen. Det ved jeg så nu... Nogenlunde.

Det er meningen at vi skal træne hver dag efter skole i 2 timer i hele efterårssæsonen. Den første træning var
Banen ser ikke helt ud som jeg havde forestillet mig. Den er nemlig lavet af plastic. Kunstigt græs er der dog mange fordele ved: Det bliver ikke mudret, det skal ikke slås og kridtstregerne holder for evigt. Faktisk har jeg svært ved er se noget dårligt ved det, så længe det ikke bliver brugt i haver.
Til træning, de 2 dage det indtil videre har varet, har jeg lært at aflevere/ modtage bolden på cirka 5 forskellige måder, tage flag og undgå at blive taget. Det sidste er nok det jeg er bedst til. Flagene er 3 bånd i et bælte om hoften. I stedet for at tackle en person, skal man rive bæltet af.

Det sidste nye er så at jeg har været ude og købe alt udstyret. Man er ikke klædt på ligesom drengene, da det er en ikke-kontakt sport og derfor ikke behøves, men det endte alligevel ud med at jeg fik købt mig et bar fodboldstøvler, tighst til under shortsene, hvis de nu skulle blive revet ned sammen med flagene, sokker i skolens farver (sølv og mørkeblå) og en tandbeskytter. Man skal varme den op og bide i den, men fordi jeg mangler 3 tænder (mælketænder) blev den skæv i den ene side. Jim har sagt at jeg en dag kan komme ned på hans arbejde og få lavet en ordenligt én (i flotte farver). Hurra for at min værtsfar er tandlæge!!!
Det var egentlig meningen jeg skulle have været ude og shoppe med 2 piger, men de kunne desværre ikke alligevel. I stedet blev det til en rigtig hyggelig tur med min Ros, min værtsmor, hvor vi først shoppede lidt og bagefter tog hen på en lille fransk café :)

Vel ankommet

Først nu her, næsten en uge efter ankomst til mit nye hjem, har jeg fået tid til at blogge...

Heroppe er det lidt koldere end de fleste andre steder på denne årstid, omkring 15 grader celcius, men det er jo ikke så galt. Den by jeg bor i, Eagle River, Alaska, ligger i en dal mellem nogle bjerge og strækker sig over omkring 20 km. I centrum ligger der nogle indkøbscentre og lidt uden for centrum, skolen. Skolen er meget ny, kun 5 år gammel. Jeg glæder mig mig til at begynde, hvilket jeg skal på onsdag, d. 18. august. I området ligge også en militærbase, så en del af eleverne på skolen er "militærbørn".

Min familie er alletiders. De er helt utrolig aktive, næsten antiamerikanske. De spiser det meste med grovmel i, og deres tv har ingen kanaler. De overvejer dog at få kabel(jah!!!), da man ikke kan modtage satelit/antenne i dalen. Dog har de stadig en af de mest væsentlige amerikanske kvaliteter, deres udadvendthed.
De hedder Rosalyn og James, har 2 hjemmefraflyttede børn ved navn Justin og Colin, og Kobuk, en gul labarador.
Huset er stort, ligesom de fleste huse her omkring, dog med en masse sjove kanter. Mit værelse er f.eks. 6-kantet. Jeg har mit eget badeværelse og walk-in closet, der er fyldt om med Colins ting, da det før var hans værelse. Til både bade- og soveværelset har vi værelset ude og købe nye ting, så det hele er kommet til at se rigtig fint ud.

De har udnyttet det ekstremt sommerlige vejr (!?) og vist mig en masse af de lokale specialiter. Vi har bl.a. været ude og sejle i kajak, set en gammel guldmine, et orange bjerg og plukket blåbær.
Jeg har hilst på de fleste af deres naboer og venner, jeg må sige det er lidt overvældene, men de er meget søde, og jeg skal nok få lært de fleste navne i løbet af året.

Om lidt skal jeg hen til min første rigtige flag football træning, som er en ikke-kontakt udgave af amerikansk fodbold. Så må jeg se hvordan det går...

Der er helt sikkert en helt masse jeg burde og gerne vil fortælle, men som jeg ikke kan huske, så det her bliver alt for denne gang :)