Hvad blev der af homecoming?

Jeg blev lige opmærksom på at der ikke er et indlæg om min homecoming og turen til Denali Nationalpark, selvom jeg er temmelig sikker på at jeg allerede har skrevet det... Mystisk!

Men her kommer det så:

Min værtsmor, Ros', bror var på besøg. Han er retarderet, en klog retarderet, og sød. Han hedder Phil.

Fredag aften var vi på State Fair, noget lidt a’ la Løgumkloster markedet, hvis i kender det, og alle forskellige slags grønsager og dyr blev bedømt. Ros og Jim, mine værtsforældre, havde dyrket et kæmpe kålhoved, så Phil kunne deltage i konkurrencen om det største kålhoved. På trods af sine cirka 26 pund var det desværre ikke i nærheden af at vinde.

Det var en rigtig hyggelig aften, jeg fik smagt kalkunlår og en stor cremebolle, købt en sweater og noget honningslik og prøvet en forlystelse kaldet ”Hammeren” sammen med Jim; Det ligner en hammer, hvor man sidder i hovedet og bliver slynget hele vejen rundt, og et par gange sidder man stille med hovedet nedad. Det var lidt skræmmende, men også meget sjovt.

Lørdag var der Homecoming. Det er en skolefest, som starter ud med at skolens forskellige hold spiller mod en anden skole, og om aftenen er der et skolebal.

Fordi jeg er på Flagfootball-holdet skulle jeg også spille. På trods af at vi havde den bedst fungerende kamp indtil videre, tabte vi – igen. Er temmelig sikker på at alle skolens hold tabte den dag…

Jeg så lidt af den rigtige Homecoming kamp, en amerikansk fodboldkamp med cheerleadere og orkester. Nåede desværre ikke at se så meget at, jeg fik et ordentligt overblik, for i halvlegen tog jeg hjem til en pige fra skolen, for at gøre mig klar til festen.

Det tog sin tid, men var rigtig hyggeligt.

Til festen dansede jeg ikke så meget, da ”dansen” mest bestod af en tætpakket klump af elever på midten af gulvet, der bevægede sig så meget/lidt som de nu kunne.

Jeg gik rundt sammen med nogle piger jeg sidder ved bord med til frokosterne, og havde en rigtig dejlig aften.

Næste morgentog vi (Jim, Ros, Phil, Kobuk(deres hund) og jeg) af sted til Denali Nationalpark.

Vi kørte derop og camperede natten over. Omkring campingpladsen var der helt fuldt af små tranebær, så vi fik plukket nok til flere års forbrug.

Næste dag tog vi en bus ind i selve parken. Det var helt utroligt smukt. Bjergene var klædt i røde, gule og grønne efterårsfarver, og himlen var fuldstændig skyfri. Normalt er det svært at se hele bjergene på grund af skyerne, men jeg var så heldig at få lov at se hele det fantastiske sceneri. Ud over bjergene så jeg også en brunbjørn temmelig tæt på, rensdyr, elsdyr, jordegern og dallsheep(store hvide får).

Det var helt ubeskriveligt.

Det her er taget fra et brev jeg skrev til min farmor og farfar. Det er nok det jeg har fået forvekslet med et blogindlæg.

Jeg skrev brevet onsdag, d. 8. september 2010

Nu bliver ingen minder glemt!

Efteråret kommer!!!

Ja, så er det for alvor blevet efterår, suk... Snart skal sneen ligge i dynger og og graderne på omkring 0 - fahrenheit. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget det er i celsius, men jeg ved da så meget som at 34 grader er vores nul. Hvilket vi forøvrigt har været under de sidste par morgener. Men heldigvis føler jeg det ikke så koldt som det burde, så intil videre er det kun vandet der fryser, ikke mig.
Det er helt fantastisk som sæsonen er skiftet, fra at være 22 grader, faldt temperaturen til 12 i løbet af en uge.
Uden at klage alt for meget vil jeg jeg sige er efteråret heroppe er utrolig smukt. Bladene er skrapt gule og bjergene er brune.

I må undskylde at jeg ikke har fået skrevet noget før, men man skal jo også have lidt at skrive om:)
Mine værtsforældre har været i Oregon og cykle et stort cykelløb og i mellemtiden har boet hos nogle af deres venner. Det er et par på Jim og Ros' alder med 3 børn. den yngste er på min alder og hjemmeskolet. Meget flink. Jeg var ude og se et operastykke med dem den første aften. Det var rigtig sjovt. Jeg ved ikke om i kender hende, men det var en biografi om en ældre dame der pludselig besluttede sig for at synge opera, og sang pivfalsk. Men på grund af hendes pengepung fik hun lov til at synge de største steder i USA. Skuespillet var opført af kun to personer, men så godt som havde der været hundrede.
Udover det gik ugen meget roligt, som et lille pusterum før Ros kom hjem, Jim var fortsat til Hawaii, til en tandlægekongres.

Jim kom hjem i forgårs, og før Ros og jeg hentede ham i lufthavnen var vi ude og spise på Red Robin, en buger restaurent. Da Jim hentede mig fra flagfootball, tpg vi ud og spise på en vietnamesisk restaurent. Man forestiller sig ofte, jeg gør i hvert fald, at amerikanere tit spiser ude. Det gør de vidst også bare ikke så meget i Alaska, for maden er en hel del dyrere, pga af den lange rejse. Prisnivauet ligger på¨linje med dansk mad.

I aften skal jeg ud og se en film hos en pige jeg spiser frokost sammen med. Nogle af de andre piger fra frokostbordet kommer også, og jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig hyggeligt.
Andre status ting for i dag må være at vi tabte flagfootballkampen ligesom alle de andre kampe, men alle er stadig positive og det er en fornøjelse at spille. Desværre slutter sæsonen snart pga af den kommende vinter, men så jeg jeg begynde til langrend.
Jim købte et belgisk vaffeljern til Ros i går, så ser frem til nogle vafler i morgen:)
Om en uge går turen til San Fransisco, og jeg glædsr mig helt enormt! Jeg håber jeg kan komme til at shoppe lidt, for tingene skulle være en del billigere dernede.
Apropos shopping har jeg fået købt mig to nye cardigans og er lige blevet færdog med at strikke et par fingerløse handsker.

Det var så vidst alt for nu. Skal prøve at få skrevt llidt oftere fremover.
Kh Anne